POMODORO-teknikken

Drukner du i opgaver, du ikke føler du får løst til tiden? Eller ønsker du blot mere struktur på din arbejdsdag, så du kan tage hul på de forskellige opgaver med mere energi og større gåpåmod.

Vi har undersøgt forskellige teknikker og er især blevet hooked på en bestemt: nemlig POMODORO-teknikken.

Pomodoro-teknikken (Hvilket betyder tomat på italiensk, og som er opkaldt efter et æggeur formet som en tomat) blev opfundet i slut 80’erne af Francesco Cirillo.

Kort fortalt går teknikken ud på at dele dine opgaver op i korte tidsintervaller, hvor du kan arbejde effektivt og fokuseret. For vores hjerne arbejder ofte bedst, når vi sørger for også at holde pauser. Yes! Der er den igen, vores helt store darling – pausen. For pauser er umådeligt vigtige, hvis vi vil fastholde en høj produktivitet og ikke brænde vores lys i begge ender. Se pausen som en belønning for det arbejde, du lige har udført. Tjek ikke ubesvarede opkald, e-mails, eller andet jobrelateret. Respekter pausen. Giv din hjerne et hvil. Tag en kop kaffe, te eller et glas vand. Kig ud ad vinduet. Luk øjnene og tag en dyb indånding.

 

Sådan kommer du i gang

En POMODORO varer oftest 25 minutter, hvorefter du holder 5 minutters pause. Og først efter de 5 minutter er du klar til at starte en ny POMODORO. Efter ca. 4 sådanne intervaller kan du holde en længere pause på omkring 15-30 minutter.

Start med at danne dig et overblik over dagen ved at skrive dagens arbejdsopgaver ned i din notesbog. Lav listen, så det, der har førsteprioritet også står øverst på din liste. Når listen er klar, sætter du din timer på 25 minutter. Nu er du i gang. I det uret ringer, begynder din 5 minutters pause. Og når pausen er slut, er din først POMODORO afsluttet. Noter, hvor langt du nåede, og hvad du eventuelt endnu mangler for at kunne afslutte opgaven.

  1. Lav liste over dagens gøremål
  2. Tidsestimer dine opgaver
  3. Vælg opgave og start din timer

NB! Husk at du ikke nødvendigvis skal nå en bestemt mængde på 1 POMODORO. Meningen med de forskellige POMODOROere er, at du arbejder fokuseret med de konkrete opgaver.

 

Undgå afbrydelser, men sker det…

Det er allerbedst ikke at blive afbrudt midt i en POMODORO. Fortæl dine kollegaer, din bedre halvdel, din roomie eller dine børn, at de ikke kan forstyrre dig de næste 25 minutter. Eller sæt telefonen på lydløs. Signaler, at du er optaget. Forsøg så godt du kan at undgå at blive afbrudt. Spørg eventuelt vedkommende, som forstyrrer dig, om de kan vente (Det vil maks. tage 25 minutter. Så længe kan de fleste vente). Men bliver du afbrudt i din POMODORO, må du stoppe, hvor du er nået til, og starte en ny POMODORO, når du vender tilbage til opgaven.

 

Hvorfor virker denne teknik?

Der er forskellige grunde til at POMODORO-teknikken ofte kan hjælper os med at få styr på opgaverne – både når det gælder om at få taget hul på dem, og få dem afsluttet.

 

  1. POMODORO-teknikken sørger for, at du ikke lader dig distrahere og forstyrre. Og i en tid spækket med forstyrrelser er dette guld værd. (Læs eventuelt vores blogindlæg Skab gode vaner)
  2. Du får delt din dag eller dine opgaver ind i intervaller, så de bliver nemmere at gå til.
  3. Korte intense arbejdsstræk med faste pauser giver din hjerne mere overskud. Og i sidste ende dig mere energi.
  4. Teknikken giver dig et værktøj til at anskue dine opgaver på en ny og mere løsningsorienteret måde. Her ”tvinger” du dig selv til at lave én ting i stedet for at prøve at løse alle opgaver på én gang. På den måde arbejder du mere effektivt og er mere produktiv.

 

For os virker teknikken særlig godt, når dagene består af mange forskellige mindre opgaver. Her kan det være svært at bevare fokus på den opgave man er ved, og ikke lade sig distrahere af alle de andre små opgaver, der ligger og venter. Ved at afslutte én opgave ad gangen, når vi meget mere i løbet af dagen, uden at føle os pressede og stressede. Prøv teknikken, se om den virker for dig. Og smid endelig en kommentar i feltet nedenfor med andre gode tips til planlægning og strukturering af din arbejdsdag. 

TIP: Brug f.eks. denne teknik, når du skal rydde op i dine mails, sende ansøgninger ud, i perioder med mange forskellige opgaver, der skal løses eller, når du skal tage hul på et større projekt.

 

Linjeret NOTEBOOK

NOTEBOOK

149,95 kr.
  • Clear
  • Clear
SALE

2-dags-planner

Udateret PLANNER

149,95 kr.229,95 kr.
  • Clear
  • Clear
SALE

Årsplanner

2024 PLANNER

159,95 kr.
  • Clear
  • Clear

Bullet Journal

BULLET JOURNAL

199,95 kr.
  • Clear
  • Clear