Tips til at undgå efterårsblues

Når de regnfulde og mørke dage melder sig, er det godt at planlægge sin tid, så man får mest ud af den korte dag. For det er ikke kun det grå vejr efteråret bringer med sig. Men også et fantastisk farveskift i naturen og oplagt tid til at nyde nærværet og fordybe sig.

FÅ MEST UD AF DE LYSE TIMER 

Det er i de lyse timer, de fleste oplever at energiniveauet er højest. Planlæg derfor din tid derefter og udfør de gøremål, der kræver ekstra overskud og energi i de lyse timer. På den måde når du de ting, du skal, for at hverdagen kan hænge sammen.

Det er også en god ide på denne årstid at gennemgå ens opgaver og rutiner. Er der ting, som hører sig sommeren til og andre efteråret? Kan du sortere nogle af dagligdagens opgaver fra om efteråret og vinteren?

Sørg for at din hverdag er overskuelig. Når hverdagen hænger sammen, oplever mange at energiniveauet forbliver stabilt og man opnår derved mere overskud. Lyt derfor til din krop. Og lav ændringer, hvor og hvis det er nødvendigt.

 

FORBERED MORGENRUTINEN AFTENEN FØR

Det kan være ekstra svært at komme i gang om morgenen, når det stadig er mørkt udenfor. Men forbereder du dig aftenen før, kan din morgenrutine blive mere overskuelig. Du kan for eksempel gøre klar til morgenmaden ved at sætte skåle etc. frem, tage bad om aftenen eller pakke de ting, du skal have med ud af døren.

Mange af morgenens opgaver kan med fordel forberedes aftenen før. Find ud af, hvad der vil hjælpe dig om morgenen, og se om det ikke giver dig en mere rolig start på dagen. Og gør den mørke morgen lidt mere overskuelig.

 

HUSK DIG SELV PÅ, AT DU GODT MÅ GÅ NED I TEMPO!

Nyd at det bliver tidligt mørkt og brug tiden på det, du har lyst til. Når mørket melder sig, er det vigtigt nogle dage at lave noget, som booster din energi: læs i en bog, lav kreative sysler, tilbring tid med familien.

Efteråret lægger op til tid hjemme – til mindre farten rundt og mere fordybelse. Her nærværet i højsædet. Så husk dig selv på, at det er okay at kaste dig på sofaen med en film. Og lad efterårets ro omfavne dig.

TIP: Brug vores PLANNER som hjælp til at strukturere din tid! Her kan du holde styr på de fysiske gøremål, men også på de mere personlige. Og blive støttet til en hverdag i balance. Med vores BULLET JOURNAL kan du skabe din helt egen kalender. Eller holde styr på dine to do-lister.